Forretningsbetingelser for Alt er en prioritering ApS
1. Generelle oplysninger
Virksomhedsnavn: Alt er en prioritering ApS
CVR-nr.: 44177676
Adresse: Kastanie Alle 2, 3480 Fredensborg
E-mail: sabine@alterenprioritering.dk
Website: www.alterenprioritering.dk
Disse forretningsbetingelser gælder for køb og deltagelse i mentorforløb, kurser og andre ydelser, som udbydes via vores hjemmeside.
2. Ydelser
Vi tilbyder online mentorforløb med fokus på privatøkonomi, herunder budgetlægning, gældshåndtering, opsparing, økonomisk planlægning og lignende. Alle forløb tilpasses individuelt og leveres digitalt via videomøder, e-mail og eventuelt platforme som Teams, Zoom, m.v.
3. Levering
Forløbet igangsættes efter betaling og i henhold til den aftalte startdato.
Adgang til materialer og møder sker digitalt.
Du er selv ansvarlig for at have den nødvendige internetforbindelse og teknisk udstyr, dvs. hardware såvel som software.
4. Fortrydelsesret
Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved køb online.
Fortrydelsesretten bortfalder dog, hvis forløbet er startet med din udtrykkelige accept, og du dermed har givet samtykke til, at leveringen påbegyndes før udløbet af fortrydelsesfristen.
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, skal du kontakte os skriftligt på e-mail.
5. Afbud og aflysning
Afbud til aftalte 1-1-mentorsessioner skal ske senest 24 timer før den aftalte tid. Ved for sent afbud eller udeblivelse refunderes sessionen ikke.
Aflyser vi, tilbydes en ny tid uden ekstra omkostninger.
Ved afbud til gruppesessioner kan der i stedet aftales sparring via mail.
6. Ansvarsbegrænsning
De mentorforløb og ydelser, vi tilbyder, er baseret på individuel vejledning og sparring omkring privatøkonomi. Indholdet i forløbet er udtryk for generel økonomisk indsigt og erfaring, og det skal betragtes som inspiration og støtte til at tage bedre økonomiske beslutninger – ikke som økonomisk rådgivning efter lov om finansiel rådgivning.
Det er udelukkende dit eget ansvar at vurdere, hvordan du vælger at anvende den vejledning og sparring, du modtager. Alt er en prioritering ApS kan ikke gøres ansvarlig for økonomiske beslutninger, du træffer – hverken direkte eller indirekte – som følge af deltagelse i mentorforløbet.
Vi fraskriver os ethvert ansvar for økonomisk tab, herunder tab af opsparing, investering, indkomst eller anden formue, som måtte opstå som følge af anvendelse af vores indhold eller deltagelse i et forløb.
Vores ydelser må ikke betragtes som juridisk, skatteretlig eller investeringsmæssig rådgivning. Har du behov for sådanne ydelser, anbefaler vi, at du kontakter en autoriseret rådgiver, f.eks. en revisor, advokat eller finansiel rådgiver.
Alt er en prioritering ApS kan ikke drages til ansvar for tekniske problemer, aflysninger, eller forhold uden for vores kontrol (force majeure), som forhindrer gennemførelse af forløbet.
7. Behandling af personoplysninger
Vi behandler dine oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Du kan læse mere i vores persondatapolitik.
8. Tvister og lovvalg
Enhver tvist mellem kunde og Alt er en prioritering ApS afgøres efter dansk ret og ved de danske domstole.
Senest opdateret: 26. juni 2025