GIV DIG SELV EN DECEMBER MED MERE OVERSKUD, RO OG RETNING
Adventskalenderen, som giver dig mere klarhed om, hvordan du vil prioritere dine penge og din tid i december
Den koster 0,-, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Juleklip, julemorgenmad, luciaoptog, julemarked, gaveindkøb, julefrokoster, bagning, nisseleg, pynt, pakkespil, æbleskiver med familie og venner… og så lige planlægningen af selve julen, nytåret og den tilhørende ferie. Der er ikke noget at sige til, at juletiden kan føles som en form for ekstremsport for både kalenderen og din konto, hvis der både skal være plads til de ting du skal, de ting du bør, de ting du plejer og de ting du gerne vil.
Men sådan behøver det faktisk ikke at føles. Det er muligt at tage en anden vej ind i julemåneden, så du i løbet af december mærker meget større overskud, ro og retning for både din tid og dine penge.
Men det kommer ikke af sig selv.
December er en måned, som i høj grad handler om plejer. Om traditioner, om forventninger (både dine egne og andres) og om at skabe magi og minder. Samtidig med at hverdagen også skal køre, nogenlunde som den plejer. Det er en umådeligt svær balance at lande i.
Hvis du gerne vil have en anderledes december, end du plejer, kræver det, at du gør noget anderledes, end du plejer. For overskud, ro og retning kommer ikke af sig selv – det er noget du skaber, når du stopper op og vælger til og fra med intention. Når du tør slippe idéen om, at du skal nå alt, og i stedet begynder at spørge dig selv:
Hvad vil jeg helst prioritere? Hvad giver mig egentlig glæde i julemåneden? Hvad kan jeg skrue ned for – eller helt lade være med? Og hvordan kan jeg bruge mine penge og min tid på en måde, der giver mening for mig?
Vi har samlet de værktøjer, som vi selv har brugt i adskillige år for at kunne skabe en juletid med mere plads - i kalenderen, i økonomien og i hovedet.
Og inden det hele går løs om et øjeblik, kan de værktøjer blive dine. Vi har nemlig pakket fire digitale adventsgaver til dig, som også drømmer om en juletid, hvor der er lidt mere fokus på ro, nærvær og intention, så du står tilbage med overskud på både energi- og bankkontoen, når juleferien er slut.
Adventskalenderen er perfekt til dig, der:
Hvert år løber rundt for at nå det hele i december
Oplever at december altid er mere travl og dyr, end du havde planlagt og håbet
Ønsker dig en december som giver mere plads til nærvær og ro
Gerne vil bruge din tid og penge, på det, som er vigtigst for dig
Vil tage styringen over din økonomi i en periode på året, der ellers har det med at stikke af
Du får:
Konkreter værktøjer, som du kan printe og udfylde, så du bliver skarpere på, hvordan du ønsker at prioritere dine penge og din tid i december
Lydfiler med vejledning og spørgsmål, som giver anledning til refleksion og gør dig mere mere bevidst om, hvad der er vigtigst for dig
Inspiration til budgetvenlige tiltag og vaner, så du med små, bevidste skridt kan begynde at skabe forandringer for din økonomi
Sådan fungerer det:
Adventskalenderen koster 0,-, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Hver søndag fra d. 30. november til d. 21. december modtager du en mail med indhold, som du kan bruge, når det passer dig bedst.
Indholdet er en blanding af konkrete værktøjer og refleksionsøvelser, som tager dig 15-30 minutter at lave.
Jeg hedder Sabine og jeg guider dig til en december med mere overskud, ro og retning for både din økonomi og din kalender.
Jeg er stifter af Alt er en prioritering, og gennem de sidste mange år har jeg arbejdet med økonomi, analyse og rådgivning – først som revisor og senere i store danske virksomheder. Men vigtigst af alt har jeg også arbejdet med min egen hverdag, mine egne penge og mine egne prioriteringer.
For bare få år siden var min december en ret så stressende måned. Jeg ville for meget og forsøgte at leve op til forventninger, traditioner og “plejer”. Det kostede både overskud og penge – og jeg nød slet ikke julemåneden, som jeg egentlig ønskede.
I dag ser det helt anderledes ud.
Jeg har nemlig knækket koden til, hvordan december kan blive en måned med overskud, ro og retning for både mine penge og min tid. Ikke ved at skære alt væk, men ved at vælge mere bevidst til og fra. Og den forskel har været så gennemgribende, at jeg nu hjælper andre med at gøre det samme.
Alt er nemlig en prioritering - og det gælder måske i særdeleshed i december.